Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Enkeltsagerne om nedrivning og manglende vedligeholdelse hober sig op og peger på et stigende behov for en koordineret kulturarvsbevarelse.
Desuden peger mange kyndige rådgivere på, at målsætningen om at nedbringe byggesektorens kraftige klimatryk fordrer et øget fokus på renovering og transformation, velkendte midler som har en direkte og målbar effekt.
Endelig er der stadig flere tegn på, at det offentlige Danmark – staten og kommunerne – er i færd med at abdicere fra ansvaret for bevarelsen af kulturarven.
I kommunerne omdøbes 'puljen til byfornyelse' ret konsekvent til nedrivningspuljen. I Naturstyrelsen ser man naturbevarelse som kerneopgaven og nedprioriterer vedligeholdelsen af de bevaringsværdige og fredede bygninger som ligger på de 200.000 ha, som styrelsen ejer.
Desuden vil vedligeholdelsen af de omkring 500.000 bevaringsværdige bygninger i Danmark markant bidrage til at nedbringe klimatrykket
Der er således behov for et privat initiativ af borgere, firmaer og fonde. Initiativtagere som er enige i kulturministerens udmelding sidste år:
“Det er i kraft af vores fælles kulturarv og de erkendelser og indsigter, vi får i mødet med kunst og kultur, at vi kan finde svar på, hvem vi er – både som individer og som folk,” står der i regeringens Kulturpolitisk Redegørelse fra maj 2023.
Med de mange nødlidende, men bevaringsværdige bygninger som eksisterer, må det nødvendigvis være et markant initiativ. Vi kalder det en 100-års hændelse, som vi faktisk har mulighed for at påvirke.
Kampagnen der skal lede frem til stiftelsen af Danmarks Kulturarvsfond skydes for alvor i gang på verdensarvsdagen den 18. april 2024.
Planlægningen blev imidlertid indledt i marts 2023 med stiftelsen af Danmarks Kulturarv ApS. I april 2023 købte Danmarks Kulturarv ApS sin første projektejendom, Kruså Vandmølle, og viste dermed hvad der menes med formålet om at købe, restaurere og drive historiske bygninger.
Vedtægterne beskriver i øvrigt hvorledes selskabet er almennyttigt og dermed ikke-kommercielt. Vedtægterne er således skræddersyet med henblik på firmaets gnidningsfrie overførsel til den kommende erhvervsdrivende fond, Danmarks Kulturarvsfond, hvor det vil indgå som et datterselskab.
Inspirationskilden til fonden er blandt andet britiske National Trust, som i mere end 100 år har vist, hvordan en ikke-offentlig fond kan gøre en stor forskel. En anden inspirationskilde er franske Dartagnans som det seneste tiår har vist hvilke store muligheder der er ved at anvende crowdfunding til bevarelse af kulturarv. Danmarks Kulturarvsfond vil fokusere på bygningskulturarven og de tilknyttede kulturmiljøer.
Vi søger medstiftere, som ser behovet for koordineret kulturarvsbevarelse, og som er parat til at bidrage med kapital og viden.
Dermed vil den nye fond være mindre bredtfavnende end National Trust, som også opkøber værdifulde landskaber og kyststrækninger. Denne opgave løses i Danmark af blandt andet Den Danske Naturfond og Klimaskovfonden.
Danmarks Kulturarvsfond vil have ESG i sine gener. Arbejdet med de enkelte projektejendomme vil typisk styrke sociale fællesskaber i såvel lokalsamfundene som på landsplan. National Trust i Skotland har således op mod 4.000 frivillige tilknyttet.
Desuden vil vedligeholdelsen af de omkring 500.000 bevaringsværdige bygninger i Danmark markant bidrage til at nedbringe klimatrykket, ligesom det er velkendt, at bevarelsen af kulturmiljøerne fremmer bosætning og beskæftigelse. Som følge af at være en erhvervsdrivende fond vil bestyrelsen for Danmarks Kulturarvsfond skulle efterleve principperne for god fondsledelse.
Forudsætningen for Danmarks Kulturarvsfond er, at danskerne i almindelighed, men også virksomheder og impact investorer er parate til at gå med som medstiftere. På en måde er det andelstanken anvendt på kulturarvsområdet.
Vi søger medstiftere, som ser behovet for koordineret kulturarvsbevarelse, og som er parat til at bidrage med kapital og viden.
Folkene bag initiativet
Initiativet til stiftelsen af Danmarks kulturarvsfond er taget af Danmarks Kulturarv Aps’s fire stiftere:
• Morten Anker Petersen, direktør i tømrer- og entreprenørfirmaerne
• Karl D. Petersen og Møllebygger Petersen;
• Anne Midtgaard Jønsson, medstifter af og projektleder i Byghåndværk, samt bestyrelsesmedlem i By og Land Danmark;
• Knud Erik Jørgensen, direktør og professor emeritus ved Aarhus Universitet;
• Jens Aaberg, arkitekt MAA og byggeøkonom MDB, direktør i Aaberg og Pilgaard, medlem af bestyrelsen i By og Land Danmark.
Bestyrelsen i Danmarks Kulturarv omfatter desuden
• Niels Meyer, arkitekt MAA, bygningschef i Den Gamle By, Aarhus
• Mogens Dyrhave Jensen, ejer af Bedre-Byggeskik ApS
• Graeme Hanssen, visuel kommunikation og udvikler af grøn teknologi.
Et advisory board bestående af personer med en bred vifte af kompetencer er næsten på plads.
